Vedtægter for Tommerup Idræt 
 
§ 1
Foreningens navn er Tommerup Idræt og er beliggende i Assens Kommune.
Foreningen er en sammenlægning af Tommerup Gymnastikforening, stiftet den 6. marts 1969 og Motionsklubben FUTI, stiftet i 1979.
 
§ 2
Foreningen er medlem af DGI, Badminton Danmark, Dansk Bordtennis Union og Dansk Baskeball Forbund.
 
§ 3
Foreningens formål er at tilbyde idrætslige, kulturelle og sociale aktiviteter, der fremmer sundhed og trivsel.
 
§ 4
Bestyrelsen kan udelukke et medlem, der modarbejder foreningen eller dens formål groft.
 
§ 5
Bestyrelsen fastsætter kontingentet for hvert regnskabsår og opkræver dette.
Såfremt betaling ikke er sket senest 3 mdr. efter påkrav, medfører dette udelukkelse.
Bestyrelsen kan i særlige tilfælde nedsætte eller fritage medlemmer for kontingent.
 
§ 6
Generalforsamlingen er foreningens højeste myndighed.
Ordinær generalforsamling afholdes en gang årligt inden udgangen af marts måned.
Indkaldelsen hertil sker med 14 dages varsel ved annoncering på foreningens hjemmeside og udsendelse til alle medlemmer.
 
Dagsorden for generalforsamlingen skal mindst indeholde:
  1. Valg af dirigent.
  2. Formanden beretning.
  3. Kassererens fremlæggelse af det reviderede regnskab.
  4. Indkomne forslag.
  5. Valg til bestyrelse.
  6. Valg af suppleant til bestyrelsen.
  7. Valg af revisor hvert 2. år
  8. Valg af suppleant for revisor.
  9. Eventuelt.  
Forslag der ønskes behandlet af generalforsamlingen, skal skriftligt være fremsendt til et bestyrelsesmedlem senest 8 dage før generalforsamlingen.
Generalforsamlingen er beslutningsdygtig uanset antallet af fremmødte medlemmer og stemmeflertal afgør beslutninger og vedtægtsændringer. Der skal være skriftlig afstemning, når blot et medlem ønsker dette.
Indsigelse mod generalforsamlingens gyldighed skal fremsættes før forhandlingerne indledes. 
 
§ 7
Ekstraordinær generalforsamling skal afholdes, såfremt bestyrelsens flertal beslutter det eller mindst 10 stemmeberettigede medlemmer fremsætter skriftligt krav herom til bestyrelsen, med angivelse af emne for mødet. Indkaldelse hertil skal ske senest 8 dage efter modtagelsen af det skriftlige krav og med 14 dages varsel ved annoncering på foreningens hjemmeside.
 
§ 8
Alle aktive medlemmer er stemmeberettigede, når de er fyldt 15 år. Hvis medlemmet er under 15 år er en af medlemmets forældre stemmeberettigede, hvis denne ikke er medlem af foreningen i forvejen. Stemmeretten kan kun udøves personligt.
Alle med interesse for forening er valgbare til bestyrelsen, når de er fyldt 15 år, der kan dog kun vælges højst 2 medlemmer til bestyrelse i alderen 15-17 år.
 
§ 9
Generalforsamlingen vælger bestyrelsesmedlemmer, der efterfølgende konstituer sig. Bestyrelsen består af 5 medlemmer, der vælges henholdsvis 2 og 3 medlemmer hvert andet år . Alle er valgt for en 2-årig periode.
Endvidere vælger generalforsamlingen 1 revisor for en 2-årig periode.
Der vælges desuden 1 suppleant for bestyrelsen og 1 suppleant for revisoren. Begge for en 1-årig periode.
Bestyrelsen forsætter selv sin forretningsorden og fordeler opgaverne imellem sig.
Bestyrelsen kan nedsætte udvalg eller overdrage enkelte medlemmer særlige arbejdsopgaver indenfor foreningen
 
§ 10
Foreningens regnskabsår er 01.01. til 31.12.
Kassereren fører regnskab og fremlægger dette i revideret stand til godkendelse på den ordinære generalforsamling.
Regnskabet skal til enhver tid være tilgængeligt for bestyrelse og revisor og kassebeholdningen skal være til stede.
 
§ 11
Foreningen kan kun opløses, ved at dette vedtages af flertallet af de fremmødte stemmeberettigede, på 2 hinanden følgende generalforsamlinger, med mindst 14 dages mellemrum.
Mulige aktiver fordeles efter generalforsamlingens beslutning til andre DGI medlemsforeninger i lokalområdet
 
§ 12
Foreningen tegnes af formanden.
Ved økonomiske dispositioner over 10.000 kr. kræves dog underskrift af formand og kasserer i forening.
Køb, salg eller pantsætning af fast ejendom skal godkendes af generalforsamlingen.
Ligeledes skal låneoptagelse på mere end 50.000 kr. godkendes af generalforsamlingen.
 
Således vedtaget på stiftende generalforsamling den 10. april 2013
Ændringer fra 7 til 5 medlemmer vedtaget på generalforsamling den 13. marts. 2014.
Tommerup Idræt | Bystævnevej 19 | 5690 Tommerup | Tlf.: +45 28952183 CVR: 33980000